Slår varmeværket hjemmets egen ovn?

Ovnsætter Leif Hermansen, Rødmosevej 152, 6052 Viuf, telefon 2326 3980

Vi hører tit diskussionen om det er bedst at udnytte træets fossilfri energi på centrale varmeværker eller direkte i hjemmets egen masseovn. Nogle mener at værkerne brænder træet mere effektivt og rent end folks egne ovne.

Men efter et besøg på et stort kraftvarmeværk gik det op for mig, at sagen ikke er så simpel. Fyring i hjemmets egen ovn har to store fordele: Masseovne fyres med tørt træ. Og der er ikke noget ledningstab; varmen bliver lavet på stedet, hvor den skal bruges.


Åbent hus på Skærbækværket

Skærbækværket på nordsiden af Kolding Fjord holdt 4 timers åbent hus en blæsende og kold søndag i februar. Skærbækværket ejes af Ørsted A/S og leverer varme svarende til 60.000 husstande i Vejle, Fredericia og Kolding samt til forstæder og landsbyer i trekantområdet.

Siden 2017 har værket produceret fjernvarme udelukkende på træflis. Nu ville de fortælle om den grønne omstilling på guidede ture, og man kunne møde de fjernvarmeværker der aftager varmen fra værket.

Opstillede skilte viste vejen derned, og parkeringsvagter viste det sidste stykke. Ikke uden grund, der var virkelig mange mennesker. Energisituationen er gået ind som noget, folk vil vide mere om.

Jeg kom ind i et stort rum; godt jeg ikke skulle vente udenfor i kulden og blæsten. På vejen hen til stedet, hvor man kunne blive rundvist, kom tålmodigheden på en prøve på grund af den overvældende interesse. Efter lang tid, kom jeg forbi alle de enkelte fjernvarmeværkers stande, som hver havde en historie at fortælle. Man kunne også få kuglepenne og flødekarameller.

Jeg spurgte til ledningstabet, men det var først dagen efter på et telefonopkald til Trefor (trekantområdets forsyningsselskab), jeg fik svar.

Jeg fik dog en interessant samtale med den virksomhed, der producerer fjernvarmerørene. En mand viste, hvor store de skal være, og han fortalte, at det ikke mindsker varmetabet at øge isoleringen. Men rørene er indrettet så fremløb går øverst og retur nederst. Og så ville det ideelle være at ledningerne var ovale, men af hensyn til arbejdet og samlinger af rørene, var de runde.

Til rundvisningen blev vi klædt på med hjelm og skriggul sikkerhedsvest. Og så ud i kulden. Vi så skibene, der blev losset for flis, som fortrinsvis kommer fra Baltikum, Norge og Sydeuropa. Lokal flis ender ikke her, men bliver fornuftigt nok kørt på bil til Herningværket.

Flisen flyttes med transportbånd til lageret, som er en stor bunke under åben himmel i alt slags vejr. Der bliver hele tiden taget af flisen, så den ikke ligger for længe og brænder sammen af sig selv. Man kan lufte flisen, hvis temperaturen inde i bunken bliver for høj.

Der er kun lagerkapacitet til 6 dage, så der skal hele tiden mere flis til. Værket bruger normalt 110 m3 flis i timen, fik vi oplyst. Det svarer til omkring 16 m3 flis pr. hustand pr. år.

Der bliver ikke gjort noget for at holde lageret tørt eller på anden måde undgå, at det regner ned i flisen.

Vi kom igennem kontrolrummet. Mine tanker gik til Houston, Texas, og TV-billederne fra de første månelandinger. Der var dog kun 2 medarbejdere, der overvågede skærmene, men dem var der til gengæld mange af.

Strøm blev produceret af naturgas i et andet hus, som vi ikke kom forbi, sammen med strøm fra vindmøller. Jeg tror, det er derfor, at prisen på el er sænket. Vindmøller der laver el til varmepumper, det er dér satsningen ligger for opvarmningen af boliger.

Værket klunser også varme. Det vil sige at man forsøger at hente overskudsvarme ind fra industrien, hvor varmen allerede har været brugt til at fremstille et produkt. Temperaturen herfra er ret lav, 25-30 grader, og den skal være højere, for at varmen kan udnyttes videre.

Varmeværker fyrer med vådt træ og taber varme i ledningerne

Ved afbrænding på værket udnyttes omkring 90% af træets energi. Det er måske nogle få procent bedre end i en masseovn.

Men det trækker ned for værket at 20-25 % af varmen forsvinder undervejs i ledningerne ud til brugerne. Dette ledningstab afhænger meget af ledningernes alder, og hvor høj temperatur de kører med i fremløbet. Andre værker kan sagtens have højere ledningstab, har vi fået at vide.
Desuden mistes energi ved at man fyrer med vådt træ. Det tab har vi ikke tal på. Men vi ved at brænde hjemme i stuen fyres ved et fugtindhold på under 18 %, og så langt nede er flisen slet ikke.

Oveni disse tab skal lægges energiforbruget til produktion af flis i skoven, transport af flis til værket med skib eller bil, etablering af kraftværk, vedligeholdelse af værket samt etablering af ledningsnet til fjernvarmeværker. På alle disse punkter vil jeg tro at brænde er bedre og mindre energikrævende end flis. Drifts- og anlægsomkostningerne må være en kæmpe joker i sammenligningen mellem store værker og masseovne i dagligstuen.

Ledningstabet betyder også at det måske alt i alt udleder flere partikler at bruge fjernvarme i hjemmet end at bruge masseovn: Skærbækværket er miljøgodkendt til en partikeludledning på 20 mg/Nm3, men skal altså producere omkring 25 % mere varme end masseovnen for at kompensere for ledningstabet. Sammenligningstallet er derfor 25 mg/Nm3 for at skabe den samme varme i huset. Vores masseovn (JO 180H) er testet af Teknologisk Institut til at udlede 22 mg/Nm3, og der er ikke noget ledningstab.

Vi har dog ingen tal for Skærbækværkets faktiske partikeludledning. Heller ikke om partiklerne er mindre farlige fra det ene eller andet sted. Det kunne være interessant at vide om der er forskel på partiklernes farlighed efter afbrænding af våd flis på et varmeværk eller tørt brænde hjemme.

Tilbage står spørgsmålet …

Jeg forstår godt, hvorfor det er et fremskridt og et led i den grønne omstilling, at varmeværker går over til at fyre med træ – hellere det end kul, olie og gas. Men hvorfor skulle det så samtidig være dårligt for miljøet, når vi bygger en masseovn?

Det fik jeg ikke svar på under besøget.


Stacks Image 365
[FOTO fra brochure med luftfoto af værket med fjorden foran og flisbunken til venstre.]