Masseovnen er manges drøm
Det er enkelt og simpelt at fælde et træ, kløve og tørre det og derefter putte det i masseovnen. Det kan ikke være lettere.
Drømmen om at komme tæt på naturen
Men der er mange gode grunde til at vælge en masseovn. Det bidrager meget til hyggen, at tænde op i ovnen og stilheden bliver brudt på en smuk måde, ikke af et fjernsyn, men af lyden af træ der brændes af. Der kan være en afvekslende lyd af luften, der suser igennem bålet, knitren af flammerne, nogle gange med høje smæld, når et stykke træ med harpiks laver en lille eksplosion, eller bare når der i behagelige rytmer høres hvor godt ilden har fat i et stykke træ. Jo der er meget at glæde sig over med en ovn, hvor du er tæt på naturen. Der er de varierende farver fra de forskellige træsorter, og det spil som flammerne giver alt efter hvor høj temperaturen i bålet er.
Så helt alene er du aldrig, når du har ild i en masseovn.
Der ligger naturligvis et arbejde inden man putter træstykkerne i ovnen. Nogle vælger at få det leveret, klar til brug, og andre tager arbejdet med at gøre brændet klar til næste vinter, som et kært afbræk i en travl hverdag, en slags meditation, hvor man samtidig med at man får rørt sig, får mange tanker til at falde på plads, klar til nye udfordringer
En anden glæde er at ovnen er velegnet til at bage og lave mad i. Pizza og brød bliver af høj kvalitet, og alle former for stegefade fyldt med grøntsager og kød kan steges i ovnen, eller sættes ind ved lav temperatur i mange timer. Det skal prøves.
Forbrændingen
Så er der det specielle ved en ovn at den brænder træet godt af. Og det er også meningen. Du får den bedste afbrænding hvis du kan fyre løs, og ikke give ilden for lidt luft, giver du for lidt luftfår diu en uren forbrænding. Det er absolut ikke et ideal at fyre over i en masseovn. Men idealet er, at der brændes af, så ilden hele tiden har den luft, der skal bruges, for at lave en ren forbrænding. Og normalt vil en afbrænding på 1,5 til 2 timer være det, der er behov for, til at varme en bolig op i et døgn. Og det fine er her at selv om du kun brænder en gang i døgnet, så er temperaturen meget jævn resten af tiden. Ikke helt men så jævn, at det er fint.
Hvordan går det til.
Træet indeholder fast stof og røggasser fordelt således, at varmen kommer fra 1/3 fast stof og 2/3 røggasser. Så det ses straks, at det er vigtigt at få mange røggasser brændt af, idet den største del af varmen ligger der. Men for at gøre det skal temperaturen være tilstrækkelig høj, og der skal hele tiden være en passende mængde ilt, for at røggasserne kan brænde af. Temperaruren skal over 800 gr. for at alle røggasser brændes af. men generelt ligger masseovnen meget højt i disse bestræbelser. En udnyttelse på 87%, uden der er gjort noget specielt er meget høj. Og dette opnås på 2 måder. Den ene som beskrevet ved en god fyring, den anden ved at røgens høje temperatur når at afsætte sig i stenmassen, inden den forlader rummet og forsvinder i skorstenen.
Den store stenmasse bevirker altså to ting, den forsinker en kraftig varmeafgivelse fra forbrændingen til rummet, så der ikke bliver for varmt, og den vedbliver at afgive varme længe efter at ilden er slukket, så der ikke bliver for koldt. Når du så kommer og fyrer næste dag, er det ikke fordi der er koldt, men fordi, der ikke senere, skal blive koldt.
Miljøsituationen
Der er to ting der har stået højt på dagsordenen de seneste år. Det ene er co2, det andet er partikeludledningen. På begge dele leverer masseovnen.
Ovnen er co2 neutral. Den udleder co2, når der afbrændes i ovnen, men samtidig samler træet co2 ind igen, når det vokser, så hvis der plantes i samme målestok, som der afbrændes, så er ovnen co2 neutral. Det er situationen i Danmark.
Det andet er partikeludledningen. Det er et områder der først dukkede op i den almindelige debat for 8-10 år siden. Man undersøgte for dioxin og tjærestoffer. Den manglende indsigt er først langsomt kommet til veje, og er slet ikke fuldstændig endnu. De første bud på hvor stor udledningen var, er langsomt og sikkert blevet modereret, og står i dag som ret ubetydelige, i forhold til hvad alternativerne kan præstere. Der er et lille problem, men hvis du brænder rigtig i en masseovn, ja så er problemet endog meget lille.
De nye ovne, vi har lavet, er noget af det bedste, der kan præsteres indenfor træafbrænding. (se datablad under artiklen)
Hvordan i praksis
Som vi har set, har masseovnen gode egenskaber indenfor træafbrænding. Stabil varme, fine miljøtal og der kan føjes flere ting til i det følgende. Når man vælger at opstille en masseovn i sit hus, skal man stille et par enkle spørgsmål. Hvad ønsker jeg at den kan og hvordan skal den se ud?
Det kan være ren opvarmning, eller der kan kombineres med varmt vand.
Den rene opvarmning kan være at ovnen fordeler sin varme gennem luften, fra det sted hvor den står, derfor er placeringen vigtig. Ideelt placeres den i et stort centralt liggende rum, hvor der er åbninger til de øvrige rum. Alternativt kan der via en varmeveksler sendes varmt vand i et gulvvarmeanlæg fex i badeværelset, eller til rum der ligger fjernere fra masseovnen.
Yderligere kan du indrette ovnen således at den også giver varmt brugsvand. Denne indretning kræver lidt mere omtanke. Dels har ovnen en begrænsning på hvor meget varmt vand der kan komme fra den. Hvis behovet for yderligere varmt vand er tilstede, så kan man fyre mere, men samtidig vil du så få mere varme ud i rummet hvor ovnen står.
Så lad en med erfaring se på det inden du indretter dig.
Yderligere må du være opmærksom på at i sommerhalvåret fyrer du ikke i ovnen, og så får du ikke noget varmt vand, så det skal løses på en anden måde.
Der kommer solfangeren ind i billedet. En kombination af solfanger og masseovn virker godt, fordi varmen kommer fra ovnen om vinteren og fra solen om sommeren.
Det kan løses på anden måde også ved en solceller, der leverer strøm til en elpatron. Eller det kan løses ved en varmepumpe.
Indretningen af et fuldt dækkende anlæg hvor der både leveres varme og varmt vand hele året, kræver som sagt omtanke, men løsningen er til gengæld genial.
Økonomi
Hvor meget koster indretningen og hvad koster driften?
Indretningen er for en stor masseovn er mellem 50- 60.000 kr.
Et solvarmeanlæg koster ca. 40-45.000 kr. sammenkoblet med masseovn.
Og hvordan med driften. Ja som sagt udnytter masseovnen en stor del af træets brændværdi, dvs. at du får meget varme ud af træet. Ca. 4 kW af 1 kg træ. Og 1 kg træ koster ca. 1,20 kr. dvs. at du kan fremstille et kW for 30 øre.
Hvis du så selv har træ eller fælder det selv, så bliver regnestykket naturligvis bedre, men her er det baseret på at du køber træet til gældende priser.
Hvilket træ kan jeg bruge?
Alt træ kan anvendes i en masseovn. Jeg vil forholde mig lidt forskelligt til hvordan det bruges, om det eller lette eller tunge træsorter.
Bortset fra at det er en jungle at finde rundt i hvad der menes med rummeter eller skovrummeter eller kasserummeter, så er slutregnskabet sådan, at du kan gå ud fra vægten af træet, hvis det er tørt. Dvs. under18 % vandindhold. Der vejer rødgran omkring 300 kg pr. rummeter og bøg omkring 450 kg .
Det giver en handelspris på 360 kr. pr rummeter for gran og 540 kr. pr rummeter for bøg.
Ja så findes der alle varianter derimellem.
Hvordan tænder jeg op?
Som hovedregel skal du op i en høj temperatur så hurtigt som muligt. Lette træsorter antænder hurtigst, og derfor er det godt at starte med dem og fortsætte med tungere træ.
Hvis du kun har lette træsorter, fint så fortsætter du med det og fylder på et par gange i løbet af et par timer, uden at overfylde brændkammeret. Hvis du får ild i for meget træ af gangen, kan det være svært at holde en ren forbrænding.
Hvis du kun har tunge træsorter, så findel dem ret meget lige der hvor du tænder op. Det giver en stor overflade i forhold til træmængden og det brænder hurtigere. Når først det er oppe i temperatur, ja så brænder det uden problemer de tunge træsorter og så fylder de mindre.
Selve den konkrete afbrænding er lidt forskellig fra ovn til ovn og der følger altid en fyringsvejledning med til den enkelte ovn.
Udvikling af masseovn
Den første ovn blev bygget i Danmark i 1988 inspireret fra Finland. Så næste år er der 30 års jubilæum. Og de bygges ret forskelligt nu i forhold til starten. Så danske masseovne er et bedre bud på et navn.
I starten var det masseovne som en standard type, der blev placeret i et hus, men hurtigt ændredes det til, at det var huset der bestemte hvilken ovn der passede til det. Og det medførte mange kreative løsninger og også ombygninger af åbne pejse til masseovn.
Omkring 2008 blev der meget fokus på partikeludledningen, og det førte til at vi fik testet vore ovne hos DTI og fik en CE mærkning. Det virker mere overbevisende at det er DTI der siger at vore ovne er gode end vi selv siger det.
Det gav også anledning til at vi udviklede et nyt brændkammer. Vores erfaring siger, mindre brændkammer er lig bedre forbrænding. Men hvis brændkammeret bliver alt for lille bliver der for mange påfyldninger og dermed åbninger af lågen, hvor der kan komme lidt røg ud.
Så den nyeste udviklede ovn, JO 180, er med et lille brændkammer, ilden går bagud og op i et rør og i bageovnen, derfra videre som en normal masseovn. Udefra set ligner de hinanden, men der bruges en anden type låge, på grund af at luftindtaget sidder indbygget i lågen Partikeludledningen er betydelig mindre fra denne type, og det er den der danner stammen i mine masseovne nu.
Jeg laver stadig begge typer, idet den første fortsat er god.
Det der normalt kendetegner masseovnen, er at den er ret lavteknologisk, men det kan udvikles i modsat retning.
Jeg har også sammen med en fabrikant i Vejle bygget en masseovn i et sommerhus. Fabrikanten er en teknisk nørd. Han tænkte. Det dur ikke at komme til et sommerhus og så tænde op og så bliver det varmt dagen efter. Jeg lægger et bål tilrette inden jeg kører hjem, og så tænder jeg hjemmefra med mobilen dagen inden jeg kører til sommerhuset, og så er der varmt når jeg kommer. Det virker nu. Han tændte den første gang i vinters. Der skal mange tekniske sikkerhedsting ind, inden det kører, men de er løst efterhånden som de dukkede op. Samtidig er der i denne ovn indbygget en anden type varmeveksler, der bringer en noget større del af varmen til komme ud som varmt vand. Dvs. du ikke er så afhængig af placeringen, men kan fordele langt større dele af varmen via husets gulvvarme eller radiatorer.
Så der er 3 typer der er godkendt fra DTI
JO 625. Det er en stor masseovn på 3500 kg.
JO 500. Mindre masseovn på 2000 kg
JO 180. Stor masseovn på 3500 kg, men med mindre brændkammer og mindre partikeludledning.
I øvrigt er mit speciale at bygge alle ting, der ligger ind imellem disse typer, tilpasset det enkelte hus.
Leif Hermansen
Det er enkelt og simpelt at fælde et træ, kløve og tørre det og derefter putte det i masseovnen. Det kan ikke være lettere.
Drømmen om at komme tæt på naturen
Men der er mange gode grunde til at vælge en masseovn. Det bidrager meget til hyggen, at tænde op i ovnen og stilheden bliver brudt på en smuk måde, ikke af et fjernsyn, men af lyden af træ der brændes af. Der kan være en afvekslende lyd af luften, der suser igennem bålet, knitren af flammerne, nogle gange med høje smæld, når et stykke træ med harpiks laver en lille eksplosion, eller bare når der i behagelige rytmer høres hvor godt ilden har fat i et stykke træ. Jo der er meget at glæde sig over med en ovn, hvor du er tæt på naturen. Der er de varierende farver fra de forskellige træsorter, og det spil som flammerne giver alt efter hvor høj temperaturen i bålet er.
Så helt alene er du aldrig, når du har ild i en masseovn.
Der ligger naturligvis et arbejde inden man putter træstykkerne i ovnen. Nogle vælger at få det leveret, klar til brug, og andre tager arbejdet med at gøre brændet klar til næste vinter, som et kært afbræk i en travl hverdag, en slags meditation, hvor man samtidig med at man får rørt sig, får mange tanker til at falde på plads, klar til nye udfordringer
En anden glæde er at ovnen er velegnet til at bage og lave mad i. Pizza og brød bliver af høj kvalitet, og alle former for stegefade fyldt med grøntsager og kød kan steges i ovnen, eller sættes ind ved lav temperatur i mange timer. Det skal prøves.
Forbrændingen
Så er der det specielle ved en ovn at den brænder træet godt af. Og det er også meningen. Du får den bedste afbrænding hvis du kan fyre løs, og ikke give ilden for lidt luft, giver du for lidt luftfår diu en uren forbrænding. Det er absolut ikke et ideal at fyre over i en masseovn. Men idealet er, at der brændes af, så ilden hele tiden har den luft, der skal bruges, for at lave en ren forbrænding. Og normalt vil en afbrænding på 1,5 til 2 timer være det, der er behov for, til at varme en bolig op i et døgn. Og det fine er her at selv om du kun brænder en gang i døgnet, så er temperaturen meget jævn resten af tiden. Ikke helt men så jævn, at det er fint.
Hvordan går det til.
Træet indeholder fast stof og røggasser fordelt således, at varmen kommer fra 1/3 fast stof og 2/3 røggasser. Så det ses straks, at det er vigtigt at få mange røggasser brændt af, idet den største del af varmen ligger der. Men for at gøre det skal temperaturen være tilstrækkelig høj, og der skal hele tiden være en passende mængde ilt, for at røggasserne kan brænde af. Temperaruren skal over 800 gr. for at alle røggasser brændes af. men generelt ligger masseovnen meget højt i disse bestræbelser. En udnyttelse på 87%, uden der er gjort noget specielt er meget høj. Og dette opnås på 2 måder. Den ene som beskrevet ved en god fyring, den anden ved at røgens høje temperatur når at afsætte sig i stenmassen, inden den forlader rummet og forsvinder i skorstenen.
Den store stenmasse bevirker altså to ting, den forsinker en kraftig varmeafgivelse fra forbrændingen til rummet, så der ikke bliver for varmt, og den vedbliver at afgive varme længe efter at ilden er slukket, så der ikke bliver for koldt. Når du så kommer og fyrer næste dag, er det ikke fordi der er koldt, men fordi, der ikke senere, skal blive koldt.
Miljøsituationen
Der er to ting der har stået højt på dagsordenen de seneste år. Det ene er co2, det andet er partikeludledningen. På begge dele leverer masseovnen.
Ovnen er co2 neutral. Den udleder co2, når der afbrændes i ovnen, men samtidig samler træet co2 ind igen, når det vokser, så hvis der plantes i samme målestok, som der afbrændes, så er ovnen co2 neutral. Det er situationen i Danmark.
Det andet er partikeludledningen. Det er et områder der først dukkede op i den almindelige debat for 8-10 år siden. Man undersøgte for dioxin og tjærestoffer. Den manglende indsigt er først langsomt kommet til veje, og er slet ikke fuldstændig endnu. De første bud på hvor stor udledningen var, er langsomt og sikkert blevet modereret, og står i dag som ret ubetydelige, i forhold til hvad alternativerne kan præstere. Der er et lille problem, men hvis du brænder rigtig i en masseovn, ja så er problemet endog meget lille.
De nye ovne, vi har lavet, er noget af det bedste, der kan præsteres indenfor træafbrænding. (se datablad under artiklen)
Hvordan i praksis
Som vi har set, har masseovnen gode egenskaber indenfor træafbrænding. Stabil varme, fine miljøtal og der kan føjes flere ting til i det følgende. Når man vælger at opstille en masseovn i sit hus, skal man stille et par enkle spørgsmål. Hvad ønsker jeg at den kan og hvordan skal den se ud?
Det kan være ren opvarmning, eller der kan kombineres med varmt vand.
Den rene opvarmning kan være at ovnen fordeler sin varme gennem luften, fra det sted hvor den står, derfor er placeringen vigtig. Ideelt placeres den i et stort centralt liggende rum, hvor der er åbninger til de øvrige rum. Alternativt kan der via en varmeveksler sendes varmt vand i et gulvvarmeanlæg fex i badeværelset, eller til rum der ligger fjernere fra masseovnen.
Yderligere kan du indrette ovnen således at den også giver varmt brugsvand. Denne indretning kræver lidt mere omtanke. Dels har ovnen en begrænsning på hvor meget varmt vand der kan komme fra den. Hvis behovet for yderligere varmt vand er tilstede, så kan man fyre mere, men samtidig vil du så få mere varme ud i rummet hvor ovnen står.
Så lad en med erfaring se på det inden du indretter dig.
Yderligere må du være opmærksom på at i sommerhalvåret fyrer du ikke i ovnen, og så får du ikke noget varmt vand, så det skal løses på en anden måde.
Der kommer solfangeren ind i billedet. En kombination af solfanger og masseovn virker godt, fordi varmen kommer fra ovnen om vinteren og fra solen om sommeren.
Det kan løses på anden måde også ved en solceller, der leverer strøm til en elpatron. Eller det kan løses ved en varmepumpe.
Indretningen af et fuldt dækkende anlæg hvor der både leveres varme og varmt vand hele året, kræver som sagt omtanke, men løsningen er til gengæld genial.
Økonomi
Hvor meget koster indretningen og hvad koster driften?
Indretningen er for en stor masseovn er mellem 50- 60.000 kr.
Et solvarmeanlæg koster ca. 40-45.000 kr. sammenkoblet med masseovn.
Og hvordan med driften. Ja som sagt udnytter masseovnen en stor del af træets brændværdi, dvs. at du får meget varme ud af træet. Ca. 4 kW af 1 kg træ. Og 1 kg træ koster ca. 1,20 kr. dvs. at du kan fremstille et kW for 30 øre.
Hvis du så selv har træ eller fælder det selv, så bliver regnestykket naturligvis bedre, men her er det baseret på at du køber træet til gældende priser.
Hvilket træ kan jeg bruge?
Alt træ kan anvendes i en masseovn. Jeg vil forholde mig lidt forskelligt til hvordan det bruges, om det eller lette eller tunge træsorter.
Bortset fra at det er en jungle at finde rundt i hvad der menes med rummeter eller skovrummeter eller kasserummeter, så er slutregnskabet sådan, at du kan gå ud fra vægten af træet, hvis det er tørt. Dvs. under18 % vandindhold. Der vejer rødgran omkring 300 kg pr. rummeter og bøg omkring 450 kg .
Det giver en handelspris på 360 kr. pr rummeter for gran og 540 kr. pr rummeter for bøg.
Ja så findes der alle varianter derimellem.
Hvordan tænder jeg op?
Som hovedregel skal du op i en høj temperatur så hurtigt som muligt. Lette træsorter antænder hurtigst, og derfor er det godt at starte med dem og fortsætte med tungere træ.
Hvis du kun har lette træsorter, fint så fortsætter du med det og fylder på et par gange i løbet af et par timer, uden at overfylde brændkammeret. Hvis du får ild i for meget træ af gangen, kan det være svært at holde en ren forbrænding.
Hvis du kun har tunge træsorter, så findel dem ret meget lige der hvor du tænder op. Det giver en stor overflade i forhold til træmængden og det brænder hurtigere. Når først det er oppe i temperatur, ja så brænder det uden problemer de tunge træsorter og så fylder de mindre.
Selve den konkrete afbrænding er lidt forskellig fra ovn til ovn og der følger altid en fyringsvejledning med til den enkelte ovn.
Udvikling af masseovn
Den første ovn blev bygget i Danmark i 1988 inspireret fra Finland. Så næste år er der 30 års jubilæum. Og de bygges ret forskelligt nu i forhold til starten. Så danske masseovne er et bedre bud på et navn.
I starten var det masseovne som en standard type, der blev placeret i et hus, men hurtigt ændredes det til, at det var huset der bestemte hvilken ovn der passede til det. Og det medførte mange kreative løsninger og også ombygninger af åbne pejse til masseovn.
Omkring 2008 blev der meget fokus på partikeludledningen, og det førte til at vi fik testet vore ovne hos DTI og fik en CE mærkning. Det virker mere overbevisende at det er DTI der siger at vore ovne er gode end vi selv siger det.
Det gav også anledning til at vi udviklede et nyt brændkammer. Vores erfaring siger, mindre brændkammer er lig bedre forbrænding. Men hvis brændkammeret bliver alt for lille bliver der for mange påfyldninger og dermed åbninger af lågen, hvor der kan komme lidt røg ud.
Så den nyeste udviklede ovn, JO 180, er med et lille brændkammer, ilden går bagud og op i et rør og i bageovnen, derfra videre som en normal masseovn. Udefra set ligner de hinanden, men der bruges en anden type låge, på grund af at luftindtaget sidder indbygget i lågen Partikeludledningen er betydelig mindre fra denne type, og det er den der danner stammen i mine masseovne nu.
Jeg laver stadig begge typer, idet den første fortsat er god.
Det der normalt kendetegner masseovnen, er at den er ret lavteknologisk, men det kan udvikles i modsat retning.
Jeg har også sammen med en fabrikant i Vejle bygget en masseovn i et sommerhus. Fabrikanten er en teknisk nørd. Han tænkte. Det dur ikke at komme til et sommerhus og så tænde op og så bliver det varmt dagen efter. Jeg lægger et bål tilrette inden jeg kører hjem, og så tænder jeg hjemmefra med mobilen dagen inden jeg kører til sommerhuset, og så er der varmt når jeg kommer. Det virker nu. Han tændte den første gang i vinters. Der skal mange tekniske sikkerhedsting ind, inden det kører, men de er løst efterhånden som de dukkede op. Samtidig er der i denne ovn indbygget en anden type varmeveksler, der bringer en noget større del af varmen til komme ud som varmt vand. Dvs. du ikke er så afhængig af placeringen, men kan fordele langt større dele af varmen via husets gulvvarme eller radiatorer.
Så der er 3 typer der er godkendt fra DTI
JO 625. Det er en stor masseovn på 3500 kg.
JO 500. Mindre masseovn på 2000 kg
JO 180. Stor masseovn på 3500 kg, men med mindre brændkammer og mindre partikeludledning.
I øvrigt er mit speciale at bygge alle ting, der ligger ind imellem disse typer, tilpasset det enkelte hus.
Leif Hermansen